Forsiden > Nyheder > Aabenraa Havn får ny Liebherr LHM 280

Aabenraa Havn får ny Liebherr LHM 280

For nylig fik Aabenraa Havn(Danmark) leveret en ny 4-linet Liebherr LHM 280 havnemobilkran der primært skal anvendes til bulk håndtering og projektløft. Liebherr LHM 280 kranen afløser en eksisterende LHM 150 der havde nået en alder af næsten 14 år. Den nye kran er udrustet med Liebherrs Sycratronic® system der gør det muligt at foretage tandemløft med hjælp af 2 Liebherr kraner, således at begge kraners maksimale løftekapacitet kan udnyttes 100% modsat de 75% hvis Sycratronic® systemet ikke var installeret. For at udnytte systemet fuldt ud, har Aabenraa Havn således også besluttet at opgradere deres eksisterende Liebherr LHM 320 med Sycratronic systemet.

Den nye LHM 280 er også udstyret med Liebherr´s Vertical Line Finder system der et styreværktøj der sikre en nøjagtig placering af krogen over byrden. Virtuelt bliver ethvert træk og sving/svaj af byrden elemineret i forbindelse med afløftning.  Fordelen ved systemet er en betydelig reduktion af risikoen for skader på byrden, omgivelserne eller kranen.

Aabenraa Havn har også valgt at udstyre LHM 280 kranen med Liebherrs Lidat® system som er et Internet baseret system, hvor man f.eks. fra kontoret via en Internetforbindelse kan følge kranens aktiviteter herunder f.eks. brændstof forbrug, status af kranen vedr. service mv., placering af kranen via GPS samt indsamling og overblik over kranens driftsaktiviteter (antal løft, tidsforbrug pr. aktivitet mv.).   

Den maksimale rækkevidde er 40 meter med en løftekapacitet på 22,6 t. Den maksimale løftekapacitet er på 84 t ved en rækkevidde på 10 - 15 meter. Egenvægten er 241 t.

Liebherr er kendt for at udvikle innovative løsninger med anvendelse af de nyeste tilgængelige teknologier. Den netop leverede Liebherr LHM 280 er bl.a. udrustet med et såkaldt ECO-software, der reducerer brændstofforbruget med ca. 20 - 25%. Undervognen på kranen er konstrueret således, at kranen kan dreje om sin egen aksel, og dette faktum sikrer bl.a. stor fleksibilitet mht. kranens indsatsområder på kajområderne, herunder også forflytning af kranen mv. 

”Tilgangen til de innovative løsninger/nyeste tilgængelige teknologier, der er anvendt i kranen, var blandt hovedkriterierne for valget af Liebherr og deres LHM 280, udtaler Havne direktør Henrik Thykjær. Ligeledes har vi i Liebherrs lokale repræsentant Åkerbergs en professionel partner, som i hele processen har været en stor hjælp for os, og vi har i forlængelse heraf også indgået en service aftale med Åkerbergs for den nye kran, slutter Henrik Thykjær”.